Hold

Hvalpehold Søndag kl. 10:30 -12

Målet med vores hvalpetræning er at give forskellige input, værktøjer og inspiration til at få en god og sjov hverdag med din hund. Alle hunde er velkommen.

Vi mødes hver søndag formiddag til træning hvor hundeføreren bliver guidet gennem lektionens indhold og i hvordan hund og fører samarbejder på den bedst mulige måde. Der vil blive undervist i de helt basale kommandoer og øvelser som indkald, kontakt, lineføring, balanceøvelser, sit, dæk, sund leg med andre hunde og forskellige former for miljøtræning hvor hvalpen lære at bevæge sig på forskellige typer af miljøer f.eks at færdes i trafikken. Der vil også være introduktion til rally, spor og IGP, hvis man ønsker det.

Træner:  Tina – 6067 8831

Rally og Familie hold søndag formiddag 10:30 – 12

Målet med vores rally og familie hold er at give forskellige input, værktøjer og inspiration til at få en god og sjov hverdag med din hund. Alle hunde er velkommen.

Vi mødes hver søndag formiddag til træning

Rally lydighed er startet for at lave et sjovt alternativ til almindelig lydighedsarbejde – alle skal synes det er sjovt. Hele familien kan deltage og tager I børn med er der også masse af andre aktiviteter de kan lave hvis det med hunden tager for ”lang tid” – der er bordfodbold, stangtennis, kroket, forskellige former for spil og mulighed for at se en dvd-film.

Rally-lydighed er en sammenblanding af flere forskellige hundesportsdiscipliner – ligesom i agility skal hund og fører gennemgå en bane med øvelser, men momenterne er baseret på lydighedsøvelser, som f.eks. sit, dæk og spring, kombineret med andre øvelser, der slet ikke kendes fra lydighed.

I Rally lydighed må man meget af det, man ikke må til almindelige lydighedsprøver. Man må tale lige så meget med sin hund som man vil men kun pænt – bruge kropssprog, håndtegn og klap på låret alt det man vil, bare det er positivt, men det er ikke tilladt at røre hunden, og godbidder bruges kun under træningen.

Der er mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer, hvis man har lyst til det.

Rally lydighed er for alle hunde, store som små.

Træner:  Anette – 2948 2365

IGP-hold Søndag kl. 11-12

På dette hold vil hundeførerne arbejde mere selvstændigt, under guidet opsyn af trænerne. Der ville blive trænet på alle momenter som indgår i IGP-programmet.

OBS. Forsvarsarbejde er hovedsageligt for de hunde som har en færdselsprøve.

Træner: Svendsen og Tina – 6067 8831