Referat for Generalforsamling den 15. februar 2024.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Kredsformandens beretning fremlægges til godkendelse.
  4. Kredskassererens forlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed.
  5. Indkommende forslag
  6. Valg til bestyrelse m.m.
  7. Valg af 2 kredsrepræsentanter, jfr. § 23. til Repræsentantskabsmøde
  8. Eventuelt

Der var fremmødt 12 personer heraf 10 stemmeberettiget.

  1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Anette som blev enstemmigt valgt.

Dirigenten konstaterede at Generalforsamlingen var lovligt indkaldt efter reglerne. Der var 10 stemmeberettiget på Generalforsamlingen.

  1. Valg af stemmetællere

Henrik Svendsen og Preben Rasmussen blev valgt som stemmetællere.

  1. Formandens beretning

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

Formandens beretning for 2023

Året 2023 har været et år på godt og ondt – superfint når vi ser på træning, hygge og medlemstal – mindre hyggeligt når vi taler om branden og indbruddet. Formanden har lært en del om el faser, gravsten og såkaldte overslag og sidst men ikke mindst at det kan betale sig at give dårlige anmeldelser på Trustpilot.

Økonomisk er 2023 gået øv på grund af branden og de medfølgende skader som ikke var dækket af forsikringen – et underskud på ca. 29000 kr. hvor branden alene har kostet 35000 kr. Vi har brugt ekstra penge på f.eks. nyt vandværk, køkkenudstyr, træningsudstyr og træneruddannelse. Vi har tjent en del på vores Rally konkurrence og på vores salg – Tak til Steen for at styre biksen.

På generalforsamlingen her i 2024 skal vi overrække 50 års guldnålen til Bent Larsen – en enestående bedrift at være medlem af klubben i så mange år – stort tillykke til æresmedlem Bent Larsen. Tina og Martin skal have 10 års nål også tillykke til dem.

Vi valgte igen i år at uddanne vores trænere, det synes vi er godt givet ud – både sportsligt og økonomisk.

Den 14. februar holdt vi årets generalforsamling som var hurtigt overstået – Formand Anette L Jensen og suppleanterne (Preben og Martin) var på valg og blev alle genvalgt 😊

I foråret holdt vi et medlemsmøde, hvor dommer Morten Hansen fortalte om den nye væsensbedømmelse.

Repræsentantskabsmødet blev holdt i marts 2023 hvor Tina og jeg var med. Et stille og roligt møde.

På vores pligtdage fik vi lavet en del. Nu er der nye skjul på bane 2, busstophusene og diverse er malet, det meste af ukrudtsskoven er væk og sidst men ikke mindst, affaldet blev kørt på genbrugspladsen. Men vi ved allerede at der er nye opgaver på vej, så hold øje med datoerne for næste pligtdag 😊.

Vi måtte desværre aflyse vores påskefrokost.

I efteråret var det så at klubhuset brændte, men vi slap heldigvis for de store skader. Kæmpe TAK til den forbipasserende som så gnister i klubbens målerskab og ringede efter brandvæsnet. Politiet var fremme på 3 min. og brandvæsnet på 5 min. så de nåede at slukke branden inden der skete alvorlig skade – hvad er oddsene lige for at der går en forbi på det tidspunkt der går ild i måleren og brandvæsnet er SÅ hurtig fremme men som de sagde vi bor jo lige om hjørnet. El-selskabets mand der skulle undersøge fejlen som vi meldte om tirsdagen, hvor de var ude første gang for at finde fejlen (deres bud var at enten var det måleren eller jordkablet) kom mens vi var der (han skulle have været der kl. 14!!!) Han målte på kablet og det var OK så mit bud er det nok var måleren der var fejl på – ironi kan forekomme –

Vores gode naboer fik indviet deres pumptrackbane lørdag den 21. oktober.  Der var taler fra fungerende borgmester og formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Vi var også så heldige at vi igen kunne holde vores store Rally konkurrence midt i september med 100 tilmeldte. Kredsens medlemmer gjorde det rigtig fint med fine prøver og placeringer. 😊Tak til alle hjælperne som hjalp til på dagen.

Kredsmesterskabet og julefrokosten blev afholdt den 4/11 – desværre blev selve kredsmesterskabet aflyst på grund af for få tilmeldte men julefrokosten holdt vi selvfølgelig alligevel – som altid en dejlig aften i godt selskab. Tak for tildelingen af “Hunden” – en stor ære.

Tillykke til medlemmerne med deres fine prøver i løbet af året. Vi fik både RBM, RØM, RSM mestrer så stort tillykke. Tillykke til Rasmus med hans fine bedømmelser.

Den 17. december blev der drukket gløgg og spist æbleskiver og sidst men ikke mindst blev julelotteriet trukket – TILLYKKE til vinderne

Den 31. december holdt vi nytårskur med hapser og bobler – en rigtig hyggelig tradition.

Tak til Preben og Steen for at holde vores baner så pæne.

Stor tak til alle medlemmer, pladsmænd, trænere, figuranter, sporlæggere og andet godtfolk som har bidraget med deres hen over året.

Brugsprøver og arrangementer.

Kredsen har afholdt en stor prøve i Rally (begynder, øvet, ekspert og champion) og en IGP prøve i løbet af året og der var mange fine resultater.

I 2023 har der været forskellige tilbud. Vi havde tilbud om hvalpehold, familiehold, rally-hold og et IGP-hold.

Møder m.m.

Bestyrelsen har afholdt “ad hoc” møder samt oprydningsdage siden sidste års generalforsamling.

Afsluttende bemærkninger.

Jeg vil gerne slutte med at takke alle medlemmer, trænere, figuranter, familiemedlemmer og ”dem fra de fremmede kredse”, som hjælper til i løbet af året 😊.

  1. Fremlæggelse af regnskabet

Kassereren (Tina) fremlagde regnskabet med uddybende kommentar.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt med meddelelse af ansvarsfrihed.

  1. Indkommende forslag

Ingen.

  1. Valg

På valg var formanden kasserer Tina og næstformand Steen C. for 2 år –blev enstemmigt valgt.

For 1 år vælges suppleanter:

  1. Suppleant – Preben Rasmussen blev valgt enstemmigt
  2. Suppleant – Martin Bach blev valgt enstemmigt.

Revisor – Nellie Mie Andersen blev valgt enstemmigt.

Revisor suppleant – Henrik Svendsen blev valgt enstemmigt.

  1. Valg af 2 kredsrepræsentanter

Valg af 2 kredsrepræsentanter, jfr. § 23 til Repræsentantskabsmødet 2022 blev

Anette Jensen (formand) & Tina Andersen (kasserer)

 

Eventuelt

 

Dette indlæg blev udgivet i Formands Nyt. Bogmærk permalinket.